Lad mig høre
”Hvordan er man på én gang tæt på og langt fra hinanden?” spørger jeg imens jeg grovlytter i et helhjertet forsøg på at komme helt ind. Jeg scroller nedad for at lære mere, og ser til min skuffelse en debat om pitch, der synes uendeligt langt fra selve sangen, og i tilgift en anmeldelse, der lugter af personligt vendetta. Det er ikke det, jeg hører.
Jeg hører en mosaik af følelser, der fylder mere end ord og melodi kan udtrykke. Jeg hører en lammet mand, der igen og igen lover sig selv at en skønne dag… Det er en desperation jeg kender, og det er en sang jeg gerne vil høre.
Sangen vil på én gang helt op i masken på mig, men samtidig er den bevidst holdt på afstand af klangen. Det ærgrer mig. Jeg kan ikke høre teksten, hvis jeg vil. Jeg får kun et par fraser skrøbelig engelsk hist og her, og guitaren er underligt forstyrrende. Mod slutningen får jeg lige et par sekunder renere lyd hvor jeg kan høre selve sangen, og jeg tænker ”Mere!”
En skramlet lyd, som du vist søger her, kræver et samlet udtryk, der kan rumme f.eks. et skævt pitch i vokalen.
Mit råd er derfor: Tro på din sang! Glem om du synger godt eller dårlig – syng ærligt! Lad din guit og sang vise mig hvor det gør ondt!
