Kan knitren være funky? Kan man få nogle computerskabte og –man...
Kan knitren være funky? Kan man få nogle computerskabte og –manipulerede lyde til at danne et organisk og swingende hele? Svaret er – hvis man er Polarforsker – et ja. Det yderst minimalistiske lydbillede i det korte nummer Zurich er funky og swingende på den mest subtile måde, man kan forestille sig. Det er sagte frydefuldt. Der foregår næsten intet. En abrupt rytme skabt af knitren og støj garneret med noget, der kan minde om en blød jazzguitar, men aldrig bliver for alvor genkendeligt. Nummeret bygges op med tilføjelsen af flere og mere abstrakt-abrupte støj-/rytmeelementer. De knap tre minutter er hurtigt overstået, men alligevel rummer nummeret et langt, stillestående tidsforløb, for den, der gider lytte efter.
Med Polarforskers valgte kunstnernavn er det oplagt at bruge metaforer som is, kulde, øde vidder –en lang, stillestående vinter. Musikken er kølig, intellektuel, en nysgerrig undersøgelse på sikker afstand af det, der gør ondt – af det beskidte. Men alligevel formår Polarforske at få fat i noget af, der er allersværest i elektronisk musik. Musikken swinger. Uberørt af menneskehånd.
Hvis man skal tage de kritiske briller på, så vover Polarforsker ikke meget på dette lille nummer. Det er velkendte formularer fra elektronikaen, der genbesøges. Originalt kan man vel ikke kalde det. Der er mere hjerne end følelser. Mere kontorstol og computer end svedigt dansegulv. Men det er sikkert eksekveret og dybest set meget vellykket.
